Cupcake Cowl

I sidste uge var jeg så heldig, at Garnspecialisten sendte mig en smagsprøve på noget garn jeg ikke tidligere har haft fingrene i, Rooster Almerino Baby i de skønneste pasteller! I pakken lå der også en smart strikke/hæklejournal – mere om den senere. Derudover er jeg også så heldig at jeg har fået lov til at forære hele TO heldige garnglade vindere hver 6 nøgler Rooster Almerino Baby OG en strikke/hæklejournal! Det er så skønt og jeg glæder mig til at trække et par navne op af hækleposen. Mere om konkurrencen og om hvordan du deltager længere nede på siden her, vi skal tilbage til garnet!

Henover weekenden har jeg hæklet en lækker halsedisse til min yngste af det garn jeg fik, som må siges at være vidunderligt blødt og nemt at arbejde med. Det skiller ikke når man hækler i det og er spundet lige tilpas og giver en virkelig smuk og tydelig masketekstur.
Rooster Almerino Baby laves i Peru, som er kendt for sin uld og de lækreste alpaca-garner. Garnet her er atypisk i måden det er spundet på og det kan derfor være svært at finde et substitut der ligger tæt op ad dette garn. Men hvorfor også substitutte noget der er så lækkert?! Den anderledes spindemetode giver et stærkt, men luftigt og fjedrende garn, som ikke splitter og ikke har tendens til at fnulre. Du kan læse mere om den særlige måde at spinde på i artiklerne her og her (engelsk).
Som jeg vist allerede har nævnt, er garnet helt utrolig blødt og er et 50/50 mix af baby alpaca og merino og der er 125 m i et nøgle.Den anbefalede pindestørrelse til Rooster Almerino Baby er 3.25 mm, jeg har hæklet med en 4.5 mm nål med et tæt og yderst tilfredsstillende resultat – som skal håndvaskes som det meste uld. Jeg skal dog gerne indrømme at ALT mit uld ryger i maskinen på uldprogram med uldvaskemiddel og jeg har endnu ikke oplevet noget der ikke har overlevet turen i maskinen. Vi får se om ikke også det er tilfældet med halsedissen. Hvis du også vil hækle én så kommer opskriften her, rigtig god hæklelyst!

CUPCAKE COWL

DET SKAL DU BRUGE
100 g Rooster Almerino Baby, her er brugt følgende farver (504), (511), (512) og (515)
En 4.5 mm hæklenål
En nål til at hæfte ender med

FORKORTELSER
m / maske
lm / luftmaske
km / kædemaske
fm / fastmaske
stgm / stangmaske
r- / relief-
sm / sammen
SPO / spring over (antal)

FØR DU GÅR I GANG
Denne opskrift er lavet så den passer min 4-årige, men kan også bruges som pandebånd til en voksen i en smallere udgave. I parentes er angivet antallet af masker der skal slås op for en halsedisse i voksenstørrelse, vær opmærksom på at der så skal påregnes en større mængde garn end den der er angivet ovenfor. For andre størrelser skal maskeantallet være deleligt med 7.
Luftmaskerne i begyndelsen af hver omgang tæller som en maske og alle omgange lukkes med en km.

SÆRLIGE MASKER
Reliefmasker forom hækles ved at føre nålen under masken fra forsiden, herefter hækles masken som en almindelig maske.
Reliefmasker bagom hækles ved at føre nålen over masken fra bagsiden, herefter hækles masken som en almindelig maske.

SÅDAN GØR DU
Slå 105 (154) lm op og saml til en ring med en km i første lm. Vær påpasselig at arbejdet ikke snor sig når du samler! (105/154)

  1. 2 lm, 4 stgm i samme m ( i samlingen), 1 lm, SPO1, 5 stgm sm over 5 m. *5 stgm i nm, 1 lm, SPO1, 5 stgm sm over 5 m*, gentag * 13 (20) gange til og luk med en km (105/154)
  2. 2 lm, 4 r-stgm sm forom hver stgm (SPO den første stgm), 1 lm, 5 stgm i lm-buen. *5 r-stgm sm forom hver af 5 stgm, 1 lm, 5 stgm i lm*, gentag * 13 (20) gange til og luk med en km (105/154)
    Bryd garnet og fæstn ny farve i lm efter de første 5 m.
  3. 2 lm, 4 stgm i samme lm, 1 lm, 5 stgm sm bagom over 5 stgm. *5 stgm i lm, 1 lm, 5 stgm sm bagom over 5 stgm*, gentag * 13 (20) gange til og luk med en km (105/154)
  4. Omgangene 2 og 3 gentages nu 5 (9) gange, til arbejdet er øget med i alt (10/18) omgange
  5. 2 lm, 4 r-stgm sm forom hver stgm (SPO den første stgm), 1 lm, 5 stgm i lm-buen. *5 r-stgm sm forom hver af 5 stgm, 1 lm, 5 stgm i lm*, gentag * 13 (20) gange til og luk med en km (105/154)
    Bryd ikke garnet men fortsæt med,
  6. 1 km i hver m. Pas på ikke at hækle for stramt, skift evt. til en større hæklenål. Bryd og hæft alle ender.
  7. Nu mangler vi kun en flot finish på opslåningskanten! Fæstn garn i samme farve som luftmaskekæden og hækl en kant således: 1 fm før og mellem hver stgm, 2 fm sm efter sidste stgm og i 5 stgm sm. Det er vigtigt at der hækles mellem maskerne, så kanten glider sammen med første omgang og bliver så usynlig som mulig. Hæft alle ender og nyd din lækre halsedisse!

I siden finder du udførlige billedguides der forklarer omgangene 2 og 3, samt den afsluttende kant i opslåningsrækken.


I øvrigt blev halsedissen hurtigt prøvet af – vores bil døde i kulden (heldigvis kun batteriet!) og det blev en meget kold morgencykeltur i temeperaturer der føltes som var vi på Nordpolen! Så er det ekstra godt at kunne pakke sig ind i en masse uldne og hjemmelavede sager – og jeg skulle hilse og sige at halsedissen er dejlig varm!

Konkurrence

Som jeg skrev lidt længere oppe, så er det konkurrencetid! Jeg har fået lov til at udlodde 2 flotte præmier med hver 6 ngl. Rooster Almerino Baby OG en strikke/hæklejournal, så der bliver altså to glade vindere af denne giveaway, som venligst er sponsoreret af Garnspecialisten. <3

Strikke/hæklejournalen er super praktisk når man som jeg har mange projekter i gang på samme tid. Der er både plads til drømmerier om fremtidige projekter og til at skrive om hvert projekt og eventuelt klippe-klistre farveprøver og lignende ind til et moodboard. Så glemmer du ikke noget, hvis projektet ligger stille i et stykke tid. Smart, ikke?

For at være med i konkurrencen skal du svare på følgende:

Hvor mange farver fås Rooster Almerino Baby i hos Garnspecialisten?

Du får lidt hjælp, svaret kan findes her. Skriv det rigtige svar i en kommentar herunder og fortæl også meget gerne hvad du vil lave af garnet – men sidstnævnte er ikke et krav!
Del gerne konkurrencen ved at bruge linket til siden her, så bliver jeg så glad!

Ekstra vinderchancer til konkurrencen fås ved at skrive en kommentar med teksten ‘Jeg vil gerne vinde!’ på facebookopslaget her og instagramopslaget her. Skriv også gerne hvad du vil bruge garnet til! Du må også meget gerne tagge en ven, men det er ikke et krav for at være med i konkurrencen. Du kan få i alt to ekstra lodder, en på facebook og en på instagram. Disse er kun gyldige når du har deltaget på siden her.

Vinderne bliver trukket søndag den 11. marts 2018 kl. 20 og vil blive offentliggjort her på siden og på facebook hurtigst muligt herefter! Præmierne er sponsoreret af Garnspecialisten, som også står for at sende præmierne afsted til de to heldige. Præmierne kan ikke byttes til kontanter. Hækl og lykke!

VINDERNE ER
Pyha, der var mange mange navne der skulle i hækleposen, men det lykkedes da til sidst! Vinderne er nu trukket og de heldige blev Tina og Hanne (se billedet!) der vandt hver en pakke med lækkert garn og en journal til alle projekterne! Send en mail til bymami@bymami.dk med jeres kontaktinfo, så jeg kan give det videre til
Garn Specialisten. Vinderne er også slået op på Facebook og på Instagram! Tak til alle jer der var med!

Anmeldelse

Når Bymami anmelder, så får du min uforbeholdne mening om produktet. Denne artikel indeholder links til eksterne sider. Ved at trykke på dem støtter du bymami.dk og hjælper til der fortsat bliver udgivet gratis indhold på bloggen. Tak for din hjælp!

Sådan hækler du omgangene

Sådan hækles 2. omgang

Sådan hækles 3. omgang

Finish

Share:

244 thoughts on “Cupcake Cowl

  1. Garnet findes i 5 dejlige forskellige farver 🙂 og hvad jeg vil lave hvis jeg vinder ved jeg endnu ikke 🙂

  2. Sikke nogle flotte farver – jeg kommer helt i forårshumør!! Der er 5 farver, og enten vil jeg strikke babybloomers, hvis jeg er den heldige vinder, eller også vil jeg kaste mig ud i at hækle den lækre halsedisse, du har testet 🙂

  3. Hej
    Sikke en skøn gevinst. Der kan bestilles fem farver, men på billedet ligner nu, at der syv:-)
    Jeg ville lave et tæppe i det mønster, du har vist og som er helt nyt for mig.

  4. 5 farver ??? Har to børnebørn som jeg forkæler med hjemmestrik og hæklede ting, så mere til dem, hvis jeg er heldig ?❤️

  5. Det lækre garn findes i fem smukke farver. Hvis jeg er heldig vil jeg super gerne prøve at lave cupcake cowl til mig og min datter ❤

  6. Der er fem fine pasteller:) Hvis vejret stadig kræver det, vil jeg bruge garnet på en halsedisse til min datter, men ellers er en fin stribet cardigan til min venindes sensommerbaby også et fristende projekt!

  7. Garnet fundet i 5 dejlige farver.
    Jeg tror jeg vil lave lidt baby tæpper til de for tidlige fødte..
    så jegvil elske at vinde det

  8. Garnet kommer i 5 farver – der skal helt klart hækles hue/halsedisse til min datter. Hun elsker farver og uldne hjemmelavede ting ?

  9. Jeg vil gerne vinde det flotte garn som findes i 5 forskellige farver.
    Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg vil lave af garnet, måske et tæppe til at varme mig med ?

  10. Der er fem lækre farver ? tror jeg vil kaste mig ud i og lave en trøje til en lille dreng hvis jeg er heldig og vinde ???

  11. Garnet findes i 5 lækre farver, min nevø venter baby til august, så jeg skal lave babytøj/-ting mmm

  12. 5 Flotte farver 🙂
    Jeg vil hækle noget til min pige på snart 5, måske en cowl som din, eller også kunne mønstret måske bruges til en lille nederdel eller noget i den stil 🙂

  13. Der er 5 farver ? tror jeg vil lade mig inspirere af dig og kaste mig ud i en Halsedisse ☺️

  14. Det garn der kommer frem ved brug af linket findes i fem farver 🙂 Jeg kan bare ikke se/finde navnet Rooster almerino Baby, men kun Baby Alpaka Merino.

    Jeg vil afprøve nogle af de mandalaer jeg så på hæklekurset 🙂

  15. Der er 5 dejlige farver. 🙂 Hvad garnet evt. skal bruges til er svært at sige uden at have følt på det. Men umiddelbart vil jeg tro en dejlig babytrøje. 🙂

  16. 5 farver
    Har gang i flere projekter lige nu. Så ved ikke helt hvad jeg vil hækle af det, men nok noget til min bror,s kommende pige

  17. 5 farver
    Forhåbentlig snart flere !
    Jeg vil lave en tester til et par tæpper der skal vises til to veninder der begge skal have prinsesser til s9mmer ❤️

  18. Garnet fåes i 5 flotte farver.
    Jeg vil helt sikkert bruge garnet på en lækker hue eller halsedisse til min datter, da hun elsker alle de lyserøde/lilla nuancer.??

  19. Der er 5 smukke farver af baby almerino garnet.
    Jeg ville hækle den smukke halsedisse til min ældste datter eller en varm elefanthue til min yngste datter – eller begge hvis garnet kan nå så langt ?

  20. Det fås i 5 lækre farver som jeg gerne ville omsætte til en bluse eller bloomers til min guddatter ?

  21. Der er 5 skønne farver i det lækre garn – og vil lave nogle vanter eller halse disse til børnebørnene 🙂

  22. Hvor ser det dejlig blødt ud ? Jeg vil da så gerne have muligheden for at vinde. Der er 5 farver.
    Hvis jeg vinder, vil jeg afprøve cowl opskriften.

  23. Der er 5 skønne farver. Og jeg vil bruge garnet til et blødt og lækkert tørklæde til mig selv – det mangler jeg nemlig her i kulden.

  24. Det kan fås i 5 super søde farver ❤
    Jeg ved ikke helt hvad jeg ville lave med garnet, hvis jeg vandt.
    Jeg ved heller ikke om jeg vil strikke, hækle eller hakke.
    En ting er sikkert. Hvis det er så blødt og lækkert som du beskriver, så bliver det til noget som kan sidde nær-hud ?

  25. Der er 5 farver og hvor ser de lækre ud. Jeg vil lave et nyt tæppe til min datter da min mand fik vasket det første forkert

  26. Der er 5 skønne forårsfarver. Ved ikke endnu, hvad jeg vil lave af garnet, men er til gengæld nysgerrig på hæftet, 🙂

  27. Garnet findes i 5 super lækre farver.
    Og hvis jeg var heldig ville jeg lave noget til min datter der bliver 3 år til påske ❤️❤️❤️

  28. 5 dejlige farver, ? er spændt på strikke/hækle journal , men vil absolut også elske at kunne føle det garn, det ser ihvertfald uimodståeligt lækkert ud !!

  29. Garnet findes i 5 farver! Og jeg vil bruge det til noget blødt og lækkert til mine venners maj-baby?

  30. Garnet findes i 5 forskellige farver – og jeg vil hækle et lækkert halstørklæde til mig selv 🙂

  31. Garnet findes i 5 farver ☺ jeg elsker garn og nye teknikker, min datter elsker farver og cupcakes, så ville prøve din opskrift og lære en ny teknik samt glæde min datter ?

  32. Dette garn fås i 5 ualmindeligt skønne farver. Jeg ville strikke en halsedisse eller et rør til min datter på 4,5 år.

  33. Garnet findes i 5 forskellige farver. Jeg synes Cupcake Cowl ser spændende ud, ellers ville en lille hue være lækker som barselgave ?

  34. 5 farver! Og virkelig lækre farver 🙂 Jeg vil lave pulsvarmer og halsedisser til mig og børnene <3

  35. Fås i 5 helt fantastiske farver ?? ville være så lækkert ? håber og krydser fingre for at jeg er heldig ? ? ?

  36. Garnet findes i 5 dejlige garver, det skal bruges til noget lækkert og behageligt beklædning til mit lille barnebarn.

  37. 5 farver! Og virkelig lækre farver ? Jeg vil lave pulsvarmer og halsedisser til mig selv og mine 2 piger ???

  38. 5 lækre farver. Vil hækle noget varmt til mig selv, måske halsedissen. Godt med uld når man er en frossenpind.

  39. Garnet findes i 5 lækre pastelfarver! ?
    Jeg tror der skal hækles noget lækkert til min datter på 1 år – ved ikke lige hvad endnu ?

  40. Der kan bestilles i 5 forskellige skønne farver ……hm i kassen er der også hvid og beige….hvor blev mon de af ? Og hvor er det da en super flot og lækker halsedisse – mon ikke børnenebørnene ville elske sådan en ❤️

  41. Orv, det vil jeg gerne vinde.
    Det findes i 5 forrygende farver… Og hvis jeg vandt ville jeg bruge farver til at lave den flotte Cupcake Cowl…

  42. 5 super lækre farver og jeg skal da hækle babytøj da jeg blev farmor d. 19. Januar til en præmatur lille prinsesse på kun 1345 g – men som nu vejer næsten 3200g og har først termin 14. Marts. Så jeg har fået besked på at hækle trøjer ?????

  43. 5 faver. Skal være mormor for første gang til septemper, så jeg skal nok finde på noget ????

  44. Den findes i 5 flotte farver ?

    Vil hækle én elefanthue, til mit lille barnebarn, som blev 1 år, i fredags d. 9/3 ❤️

  45. Findes i 5 smukke farver ??☀️??????????????? vil gerne lave et sjal af dette skønne garn hvis jeg skulle være så heldig at vinde ? ? ? ?

Skriv et svar til Britta Frederiksen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.