Nålepude

bymami bymamidk hækleblog blog hækle hæklet crochet crocheted diy opskrift pattern gratis free freebies hæklede kreativ krea hånd håndarbejde håndlavet handmade nålepude pin cushion pincushion african flowerDa jeg ryddede op i mit garn og alle mine UFO’er fandt jeg et par søde African Flowers, der har været i overskud fra en bold (eller bare aldrig er blevet brugt). Jeg har længe tænkt på at jeg burde have mig en nålepude, så jeg har styr på de stikkende små bæster (jeg stikker mig ALTID på dem når jeg roder i min hæklepung), så jeg fandt garn frem og hæklede mig en bund. Bunden blev hæklet sammen med blomsten og det blev til denne mægtig søde nålepude! Hvad synes du, er den ikke fin?

Har du nu fået lyst til at lave en selv, så kommer opskriften her.

AFRICAN FLOWER NÅLEPUDE

DET SKAL DU BRUGE
Bomuldsgarn i flere farver (rester er alletiders)
En hæklenål str. 3.0 mmEn stoppenål
Fyldevat
Evt. en nylonstrømpe eller en lille stofrest

SÅDAN GØR DU
Top:
Hækl en African Flower efter opskriften her. I sidste omgang hækles 3 hstm i hjørnerne i stedet for [1 hstm, 1 lm, 1 hstm].

Bund: (hækles i spiral)
5 fm i en mr (5) Træk garnenden ud på forsiden, da den skal bruges senere!
2 fm i hver m (10)
1 fm, 2 fm i nm* (15)
2 fm, 2 fm i nm* (20)
3 fm, 2 fm i nm* (25)
4 fm, 2 fm i nm* (30)
5 fm, 2 fm i nm* (35)
6 fm, 2 fm i nm* (40)
7 fm, 2 fm i nm* (45)
8 fm, 2 fm i nm* (50)
50 fm 3x (50) Den sidste maske hækles som km, så du undgår et stort hak i kanten. Hæft kun denne ene ende.

MONTERING
Læg bunden og blomsten sammen vrang mod vrang, så hjørnerne er overfor hinanden. Med blomsten vendt mod dig, fæst garnet i bagerste maskebue (herefter bmb) på blomsten og gennem begge mb på bunden. Hækl 40 fastmasker på denne måde (gennem bmb + begge mb).
Put nu fyldet i, der skal stoppes godt til så puden bliver fast! Sørg for at få det godt ud i hjørnerne, så puden bevarer sin femkantede form.

TIP Læg evt. fyldet i en nylonstrømpe eller læg et lille stykke bomuldsstof ind så det ligger glat op mod blomstersiden. Dermed titter fyldet ikke ud af de lidt større huller på blomsten og dine nåle sidder godt fast uanset hvor du stikker dem i.

Når du har fyldt puden godt, hækles de sidste 10 masker på samme måde. Fyld evt. lidt efter lige inden du hækler de sidste 2-3 masker, så puden ikke bliver skæv. Lav en km i 1.m og hæft enderne.

Tråd den garnende der lukkede den magiske ring på bunden og stik den lodret op igennem midten af puden. Sørg for at den ikke rammer i nogen af maskerne på blomsten, men i midten af den magiske ring herfra. Træk til, så bunden buer indad (det gør, at din nålepude står stabilt), og hæft rundt på indersiden af 1. omgang på blomsten. Før nålen tilbage ned gennem midten af puden og hæft. Klip enderne af og sæt nåle i puden. Så har du styr på dem!

Foto: Aase Husted Oeverdick

Foto: Aase Husted Oeverdick

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.