Til en mønt eller to..

Når sønnen skal til fødselsdag i klassen og alderen ligesom har overskredet en dimseting til en tyver og når det ifølge ham er PINLIGT at købe noget til pigerne (tænk hvis det blev misforstået som kærestegave!!), så kan det være en lidt flad fornemmelse at sende knægten afsted med en tyver tapet fast til et kort.. Så da min dreng skulle afsted til fødselsdagsfest hos en af pigerne i klassen spurgte jeg ham, om jeg ikke lige skulle hækle en lille pung til mønten. Den blev rigtig fin og da jeg tænker, at der er andre end jeg der lige mangler en møntindpakning (eller en minipung i nøglebundtet til en vognmønt!) så er opskriften her til fri afbenyttelse! Jeg beder blot om at du ikke videregiver opskriften som din egen, men i stedet henviser til bymami.dk.

DET SKAL DU BRUGE
Bomuldsgarn i flere farver (jeg har brugt Karen Klarbæks lækre color cotton)
Hæklenål str. 3.0 mm
Stoppenål til enderne
En fin knap
En nøglering (kan udelades)

FØR DU GÅR I GANG
Pungen består af to firkanter, hvor der på den ene er hæklet en flap. Jeg har syet dem sammen vrang mod vrang i de to inderste maskeled med helt almindelige kastesting. Hvis du vil bruge pungen som nøglering, hækl da 24 lm eller fingerstrik en strop ( se hvordan her) og sy den på indvendigt i den ene side.
Hver omgang afsluttes med en kædemaske i 1. maske.

SÅDAN GØR DU
Lap
Hækl 12 hstm i en magisk ring
[4 lm (tæller som hstm + 2 lm), hstm] (hjørne), *2 hstm, [hstm, 2 lm, hstm]* 3x, 2 hstm
*[1 fm, 1 lm, 1 fm] i hjørnet, 4 hstm*, gentag 3x
*[3 hstm, 1 lm, 3 hstm] i hjørnet, SPO 2 fm, 3 hstm mellem maskerne, SPO 2 fm, 3 hstm, SPO 2 fm*
*[1 fm, 1 lm] i hjørnet, 12 fm*, gentag 3x.

Sidste del hækles kun på den ene lap (det er denne række flappen hækles på):
Km i lm, [1 lm, 1 fm] i lm fra det første hjørne, 13 fm, fm i lm (på det andet hjørne). Bryd og hæft.

Flap
Flappen hækles kun i en retning og der skiftes farve efter hver række, undtagen på den sidste række med kantmasker, som hækles baglæns (Du kan også vælge at bryde garnet og hækle kantmaskerne i samme retning som de andre rækker, men så får du to ender mere at hæfte!).
Fæstn garnet i 5.fm med en km. I 8.fm hækles [2 hstm sammen, 1 lm] 3x. Slut med 2 hstm sammen og hæft i 11.m med en km.
Fæstn nu garnet i 2.fm og hækl 3 stgm sammen mellem km og de første 2 hstm fra før, 2 lm. *4 stgm sammen i næste kæde, 2 lm* 3x, 3 stgm sammen mellem de sidste 2 hstm og km.
Fæstn garnet på siden af lappen med en km i 1. fm. 3 hstm mellem km og de første 3 stgm fra før. 4 hstm omkring næste kæde, gentag, 1 lm, 4 hstm omkring næste kæde, gentag, 3 hstm mellem de sidste 3 stgm og km, hæft med en km i sidste fm (15.fm). Vend vrangsiden mod dig og hækl ‘baglæns’ med km, ved at stikke nålen igennem fra bagsiden, hente garnet og trække igennem begge løkker. Når du når luftmasken, hækl da 1 km om luftmasken, 8 lm, 1 km om luftmasken og fortsæt rækken ud med baglæns kantmasker.

Montering
Læg de to lapper sammen vrang mod vrang og sy sammen i de to inderste maskeled med kastesting på de tre af siderne. Sy en knap på midten af den lap der ikke har en flap på toppen, put en mønt eller to i og du er færdig!

DIY

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.