Svigermors Grydelap

En af mine allerførste Bymami opskrifter har fået en overhaling med lækre nye billeder og diagrammer – og også en ny kant. Svigermors Grydelap er en nem og hurtigt hæklet dobbelt grydelap, der kan varieres på utallige måder med farver og striber. Designet er så smart at begge sider hækles samtidig – så der skal kun hækles to til et sæt. Hvilket er megapraktisk hvis man, som jeg, er typen der keder sig grusomt når der skal hækles mere end en.. Hækl den i dine yndlingsfarver eller brug den til at få bund i resterne og lav den i alle regnbuens farver, det er helt op til dig.

Som noget helt nyt har jeg tilføjet 6 færdige kombinationer og en tom skabelon i opskriften, så du kan farvelægge din helt egen inden du går i gang med hæklenålen. Så slip farveblyanterne løs og lad mig se din Svigermors Grydelap!

Opskriften fås her og er perfekt både i eget køkken, men også som værtindegave eller lignende.


VIND OPSKRIFTEN
Lige nu kan du vinde opskriften på Svigermors Grydelapper i konkurrencen på Bymamis Facebookside – der er 2 opskrifter på højkant,  en til dig og en til din veninde! Så skynd dig ind og vær med, konkurrencen løber frem til 5. juni 2017, kl. 20. Vinderne trækkes og offentliggøres hurtigst muligt herefter.

Lad mig se dine Bymami makes

Er der noget jeg ELSKER, så er det at se de ting i laver udfra mine opskrifter, for det gør mig helt glad i låget at vide at de opskrifter jeg bruger lang tid på at skrive ned også bliver brugt! Læg jeres billede i en kommentar herunder, del det på Bymamis facebook eller din egen Instagram med #svigermorsgrydelap. Husk også at tagge @bymamidk på billedet eller i teksten på Instagram– så er du sikker på dit opslag bliver set!

Jeg bliver dæleme så glad når jeg ser jeres dejlige hæklerier <3

De bedste grydelapper jeg nogensinde har ejet – tilpas tyk og gode at have i hånden/arbejde med -og i en rigtig god størrelse. Kan kun anbefales ?

Jytte

Jeg er helt vild med den måde de hækles på ? Det er rigtig rart at begge sider bliver hæklet samtidig, desuden kan man kombinere dem i mange forskellige striber og farver.

Trine

Share:

2 thoughts on “Svigermors Grydelap

  1. Hola, quiero comprar el patron de la tomaollas/ agarradera de la suegra “.
    Soy de Santiago de Chile, como lo puedo hacer?
    Me encantan tus diseños.
    Gracias.
    Karina Endress G.

    • Muchas gracias Karina. El patrón solo está en danés, lo siento. Pero puedo traducirlo al inglés si quieres. Escríbeme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.