Strikkemasker

Strikkemasken (waistcoat stitch, eller split sc som den også kaldes på engelsk), er faktisk en helt almindelig fastmaske – det er kun placeringen af den der er anderledes. Strikkemasken er perfekt til fx. kurve, klude og pudebetræk, da de giver en helt tæt, nærmest vævet tekstur – og så ligner det strik!

SÅDAN GØR DU
Når du hækler strikkemasker stikkes hæklenålen ind mellem ‘benene’ på en fastmaske, de ligger som et ‘V’ under fastmaskens maskebuer som vist her.

Hækle rundt: Begynd med en magisk ring, luk med en km i 1.maske. Når du hækler strikkemasker, har det betydning i hvilken retning du slår om når du henter garnet. Hent garnet som vist, for at garnet lægger sig i et pænt ‘V’ uden at krydse.

Udtagninger: Når der skal tages ud, finder jeg det lettest at tage ud med en helt almindelig fastmaske efterfulgt af en strikkemaske. Når du begynder, hækles der INGEN luftmaske!, men i stedet trækkes løkken fra kantmasken op i en højde af en fm. Fortsæt derefter direkte med fastmasken i første udtagning.

Slut med en km i 1. maske. Skal du fortsætte med endnu en omgang, trækkes løkken på km op i en højde der svarer til en fm. Fortsæt uden lm! Tag herefter ud i hver 2. maske, hver 3. maske på omgangen efter, derefter hver 4. maske osv., til du har den ønskede størrelse.

Du kan herefter fortsætte med siderne hvis du hækler en kurv, enten ved at stoppe med udtagningerne og hækle opad, eller du kan begynde siderne med en flot syningseffekt som på billedet. Du finder en udførlig billedguide til hvordan du gør lige her.

Share:

One thought on “Strikkemasker

  1. Pingback: Lille kurv | Bymami

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.