Ms. Eni’s hæklede (Påske)harer

Forleden faldt jeg over disse mægtig søde små harer i minipotter fra tyske Ms. Eni, der udover harerne også har andre søde opskrifter at byde på, bl.a. en Lama, en Enhjørning og en flad (men yderst charmerende) elefant! Gå på opdagelse i Ms. Eni’s kreative sysler her og find og følg hende på Instagram her – hendes billeder er fortyllende og yderst inspirerende!

Tilbage til harerne, de søde harer som jeg bare måtte hækle – og det kan i også! Jeg har nemlig fået Ms. Eni’s tilladelse til at oversætte og dele opskriften med jer på dansk her på Bymami. Er det ikke fantastisk? Kurven og blomsterne er Bymamis egne og opskrifterne findes her.

Tak for den søde opskrift, Simone!!

Foto: Ms. Eni /Simone Conrad

(PÅSKE)HARE I POTTE


DET SKAL DU BRUGE
Jeg har hæklet haren i en rest dejlig blødt bomuldsgarn jeg havde liggende, i en lækker lysebrun (og en stump hvid til halen), på min 3.0 mm yndlingsnål (jeg hækler nu engang temmelig fast og holder på min 3’er til ting som denne).
Øjne og næse er broderet på med Maxi Bonbon, det er perfekt til små detaljer som her! Husk også en håndfuld fyldevat.

FØR DU GÅR I GANG
Originalharen er hæklet med en 2.5 mm nål i Schachenmayr Catania, i farven Camel (179). Alle dele hækles i spiral. Harerne er 6 cm lange fra haremås til snudespids. Potterne er bittesmå og måler 3 cm i diameter. Potterne kan man undvære, harerne kan sagtens pynte uden, bruges som nøglering, suttekæde eller lignende. Eller hvad med små harer over babys seng på en uro!

FORKORTELSER
Lm / luftmaske
Km / Kædemaske
Fm / fastmaske
Nm / næste maske
Udt / udtagning
Indt / indtagning
Fms / fastmasker sammen
X / gange

SÅDAN GØR DU
Hoved
6 fm i en magisk ring
*2 fm i nm (udt), 2 fm* 2x (8)
8 fm
*2 fm i hver m* (16)
16 fm
16 fm
16 fm
16 fm
*2 fms (indt), 2 fm* 4x (12) Fyld hovedet allerede nu
*2 fms (indt)* 6x (6)
Fyld efter, hovedet skal være stoppet fast. Luk af med garnenden, som efterlades lang nok til senere at sy hovedet fast på kroppen med.

Ører (2stk.)
Slå 6 luftmasker op. Begynd i 2. maske fra nålen og hækl
4 fm, 3 fm i nm, 4 fm, luk med en km.
Fold enden sammen og sy øret fast på hovedet med garnenden der er til overs

Ms. Eni anbefaler at brodere øjne og næse på først: Med en lyserød (som fx Catania Dahlie (409) eller Gammelrosa (408)), broderes næsen i en let trekantet facon fra midten af 1. omgang og en maske op, med ca. 4 sting. Spring de næste tre omgange over og brodér øjne på med 4 maskers afstand imellem øjnene. For et levende blik, sæt et hvidt stik i hvert øje, som lysrefleks. Ørerne sys på  øverst med to omganges afstand til øjnene.

Jeg greb det lidt anderledes an, da jeg godt kan lide at lege med udtrykket på de dyr jeg hækler: Jeg syr hovedet på kroppen først, dernæst ørerne på hovedet. Derefter brodere jeg næsen på og til allersidst øjnene, som jeg har rykket en omgang tættere på næsen. Prøv dig frem! Du kan få ufatteligt mange forskellige udtryk ved at rykke lidt rundt på ansigtsdetaljerne, søvnige, smilende, årvågne harer, med eller uden mund.

Krop
2 stk. arme med hver
6 fm i en magisk ring
6 fm
6 fm
6 fm
Den første arm afsluttes med en km og enden hæftes. Den anden arm afsluttes IKKE, men hækles sammen med den første arm således:
1 km i den første arm, 5 fm (1. arm), 6 fm (2.arm) (12)
12 fm
12 fm
*2 fm i nm, 5 fm* 2x (14)
14 fm
*2 fm i nm, 6 fm* 2x (16)
16 fm
16 fm
16 fm
*2 fms (indt), 2 fm* 4x (12) (fyld kroppen før du hækler den sidste omgang)
*2 fms (indt)* 6x (6)
Kroppen fyldes fast, men ikke hårdt. Armene fyldes ikke. Luk åbningen med garnenden i forreste maskebue på de 6 masker og hæft grundigt.

Blommen (harens hale)
Hækles i hvid (Catania (106) eller (105))
5 fm i en magisk ring
*2 fm i hver m* (10)
*2 fms (indt)* 5x (5), luk med en km
Halen fyldes ikke, men sys direkte på harens ende.

Bagben (2 stk)
Valgfri, da Haren i potten eksempelvis ikke har ben!
6 fm i en magisk ring
*2 fm i nm (udt), 2 fm* 2x (8)
8 fm
8 fm
*2 fms (indt), 2 fm* 2x (6)
6 fm
Luk bagbenene uden at fylde (jeg har fyldt mine let!) og sy dem fast på kroppen. Prøv dig frem til hvor de skal sidde, placeret helt bagerst ved harens mås, kan du fx. få haren til at ligge ned.

God hæklelyst!

Share:

3 thoughts on “Ms. Eni’s hæklede (Påske)harer

  1. Pingback: Påskekurv med blomster | Bymami

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.