Hildur Hexie

Ugens lap er Hildur, nummer 2 i rækken af #52weeksofhexies. Bymami hækler/designer en ny sekskant hver uge, som til sidst bliver hæklet sammen til et tæppe, der kommer til at hedde ’Valkyrie’. Læs mere om projektet og se den første af dem alle her og se alle de færdige hexies her.

Vigtigt at vide om sekskanterne: Nogle sekskanter slutter på 60 masker, mens andre slutter på 66 masker. Dette udligner sig når tæppet hækles sammen til sidst. Opskrifterne er ikke læst igennem og testet inden de bliver lagt ud på bloggen, så hvis du falder over en fejl må du meget gerne skrive til mig, så jeg kan få det rettet!

Hexie #2 Hildur
Hæklet i Drops Lima i farverne Rubinrød (5820), Rød (3609), Søgrøn (9018) og Petrol (0701), fås bl.a. hos Hobbygarn. En Brynja sekskant i fire farver vejer ca. 10g.

DET SKAL DU BRUGE
Drops Lima
En 5 mm hæklenål
En nål til at hæfte ender med

FORKORTELSER
m / maske
lm / luftmaske
fm / fastmaske
stgm / stangmaske
sm / sammen

SÆRLIGE MASKER
Puffmaske hækles ved at *slå garnet om nålen, stik nålen igennem masken, slå om og træk igennem masken, træk løkken op i en højde af en stgm*. Gentag i alt 3x, slå herefter om og træk igennem alle løkker på nålen. Hækl en lm, der trækkes stramt til for at lukke puffmasken. Denne luftmaske tæller ikke med i maskeantallet for omgangen.

SÅDAN GØR DU
I opskriften er kun angivet hvor du begynder en omgang, ikke hvordan du starter og slutter omgangen. Alle omgange lukkes enten usynligt eller med en km i 1.m. Den 1. maske på omgangen erstattes med luftmasker, 1lm=1fm, 2 lm=1stgm osv.

  1. I en magisk ring, hækl 12 fm (12)
  2. *1 puffmaske, 2 lm, SPO1*. Gentag i alt 6x (18)
  3. I hver lm-kæde hækles *1 fm, 2 stgm i den tiloversblevne m fra omg 1, 1 fm* (24)
  4. Begynd imellem 2 stgm og hækl *[2 stgm sm, 2 lm, 2 stgm sm] (hjørne), 2 stgm sm mellem 2 fm (direkte over en puff-m)*, gentag i alt 6x (30)
  5. Begynd i et hjørne: I lm-kæden hækles *[2 fm, 1 lm, 2 fm], 2 fm mellem hver næste to 2stgm sm*, gentag 5x til.
  6. Begynd i et hjørne: *2 fm i lm-kæden, SPO2, 1 hstm mellem 2 fm (i mellemrummet mellem 2 sæt fm, direkte over 2stgm sm), SPO2 fm, 5 stgm mellem 2 fm (i mellemrummet mellem 2 sæt fm, direkte over 2stgm sm midt på siden) NB! Disse 5 stgm flytter hjørnet, den 3. stgm er det nye hjørne!  SPO2 fm, 1 hstm mellem 2 fm (i mellemrummet mellem 2 sæt fm, direkte over 2stgm sm). Gentag 5x til (54)
  7. 1 fm i hver m, i hjørnet (3. stgm) hækles 2 fm (66)

Lad mig se dine Bymami makes

Er der noget jeg ELSKER, så er det at se de ting i laver udfra mine opskrifter, for det gør mig helt glad i låget at vide at de opskrifter jeg bruger lang tid på at skrive ned også bliver brugt! Læg jeres billede i en kommentar herunder, del det på Bymamis facebook eller din egen Instagram. Husk at tagge @bymamidk på billedet eller i teksten på Instagram og brug gerne tagget #hildurhexie, #valkyrieblanket og #52weeksofhexies– så er du sikker på dit opslag bliver set!

Så vi kan inspirere hinanden <3

Sponsoreret

Denne artikel indeholder sponsorlinks. Ved at trykke på dem støtter du bymami.dk og hjælper til der fortsat bliver udgivet gratis opskrifter på bloggen. Tak for din hjælp!

Del:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *