Hæklede påskesten

Min søde svigermor kom med nogle sten min yngste datter har malet på og spurgte om jeg ikke ville ‘hækle et betræk til dem’ ligesom hun havde set på nogle af mine billeder. Selvfølgelig ville jeg det, så mine aftensysler her i weekenden blev til disse to kønne overtræk. De ligner et par kønne påskeæg og min Svigermor blev meget glad! De er perfekte som bordpynt på påskebordet – eller i vindueskarmen, i en blomsterdekoration, som brevvægt, samlet i en køn skål… Lige hvor du synes! Du kan også lave dem – for opskriften kommer her.

God hæklelyst!

EASTER EGG STONE COVERS

DU SKAL BRUGE
Maxi Bonbon i farverne Snow White, Bluebell, Lilac Mist og Delphinium
En hæklenål str. 1.0 mm
En tynd nål til at hæfte ender med
To flade ovale sten på ca. 5×7 cm og 7×9 cm i diameter – prøv at finde sten der er let ægformede

FØR DU GÅR I GANG
Sten er selvsagt meget forskellige og Bymami kan derfor ikke garantere at opskriften passer som smurt. Du skal være opmærksom på om overtrækket passer henad vejen og kan tilføje/springe over en luftmaske på passende steder i opskriften. Overtræk på sten er smukkest når de sidder tæt og let strukket omkring stenen.

FORKORTELSER
Lm / luftmaske
Km / Kædemaske
Fm / fastmaske
Nm / næste maske
Sm / sammen
Stgm / stangmaske
Db stgm / dobbelt stangmaske
Lm-kæde / luftmaskekæde
SPO / spring over (antal)
X / gange

SÅDAN GØR DU
Overtrækkene hækles i omgange, der begynder med luftmasker som erstatter 1. maske. Omgangene slutter med en km, medmindre andet er nævnt.

LARKSPUR (lille)
Begynd med Lilac Mist og hækl 7 fm i en magisk ring (7)
1 fm, 3 lm* 7x. Slut med en km i 1.m og hæft begge ender grundigt.
Skift til Delphinium og fastgør garnet i en af fastmaskerne mellem luftmaskebuerne.
Hækl 7 lm (tæller som 1 stgm + 4 lm). *1 stgm i næste fm, 4 lm* 6x. Luk med en km i 3. lm.
Km i luftmaskekæden, 2 lm (tæller som 1. af 3 stgm sammen), 2 stgm sammen, 4 lm. *3 stgm sm i samme luftmaskekæde, 3 stgm sm i næste lm-kæde, 4 lm*, 6x.
Hæft alle ender og skift farve til Snow White,
Fæstn garnet i den 2. af 3 stgm sammen ved siden af hinanden:1 fm , 3 lm* 7x (fm placeres i den 2. af 3 stgm sammen ved siden af hinanden), km i 1.m.
2 lm (tæller som 1. af 3 stgm sammen), 2 stgm sammen, 3 lm, 1 fm i lm-kæden. 3 lm, 3 stgm sm i fm, 3 lm, 1 fm* 13x. 3 lm.
1 fm (i toppen af 3 stgm sm), 4 lm* gentag rundt og luk med en km.
Km til luftmaskekæden, 2 lm (tæller som en stgm), 3 stgm i kæden. *4 stgm i næste kæde* 13x.
Hæft den ende du ikke arbejder med, træk det hæklede omkring stenen og hækl resten færdig på stenen!
2 lm (tæller som en stgm), SPO 2, *2 stgm, SPO2* 13x, 1 stgm. Km i lm.
1fm mellem 2 stgm ved siden af hinanden* 14x (14), hæft enden grundigt.

AGAPANTHUS (stor)

Med Bluebell, hækl *1 stgm, 1 lm* i alt 12x  i en magisk ring (12) Hæft begge ender.
Med Lilac Mist fæstn garnet i en lm og hækl 2 lm (tæller som 1. af 2 stgm sammen),1 stgm. *4 lm, 2 stgm sm i næste lm* 11x, 4 lm. Slut med en km og hæft begge ender.
Skift til Snow White og fæstn garnet i en luftmaskekæde: 1 fm i kæden, *4 lm, 1 fm i næste kæde* 11x, 1 lm, 1 stgm i 1. fm.
1 fm i kæden, *5 lm, 1 fm i næste kæde* 11x, 2 lm, 1 stgm i 1. fm.
1 fm i kæden, *8 lm, 1 fm i næste kæde* 3x, 6 lm, 1 fm i næste kæde* 8x, 3 lm, 1 stgm i 1. fm.
Sørg for at disse 3 buer placeres i den spidse ende af stenen!
1 fm i kæden, *8 lm, 1 fm i næste kæde* 11x, 4 lm, 1 db stgm i 1. fm.
1 fm i kæden, *9 lm, 1 fm i næste kæde* 11x, 4 lm, 1 db stgm i 1. fm.
1 fm i kæden, *8 lm, 1 fm i næste kæde* 11x, 4 lm, 1 db stgm i 1. fm.
1 fm i kæden, *6 lm, 1 fm i næste kæde* 11x, 3 lm, 1 stgm i 1. fm.
Hæft den ende du ikke arbejder med, træk det hæklede omkring stenen og hækl resten færdig på stenen!
1 fm i kæden, *4 lm, 1 fm i næste kæde* 11x, 3 lm, 1 stgm i 1. fm.
1 stgm  i kæden, 1 stgm i fm* 12x (24)
24 stgm (24)
1 fm i hver 2. m (12), hæft enden grundigt.

Lav en hel kurvfuld eller bare et par stykker, de pynter gevaldigt rundtomkring i hjemmet eller efterlad dem ude i naturen for at give et smil til en fremmed.

Lad mig se dine Bymami makes

Er der noget jeg ELSKER, så er det at se de ting i laver udfra mine opskrifter, for det gør mig helt glad i låget at vide at de opskrifter jeg bruger lang tid på at skrive ned også bliver brugt!Læg jeres billede i en kommentar herunder, del det på Bymamis facebook eller din egen Instagram. Husk at tagge @bymamidk på billedet eller i teksten på Instagram– så er du sikker på dit opslag bliver set!

Jeg bliver dæleme så glad når jeg ser jeres dejlige hæklerier <3

Maxi Bonbon

Kender du ikke garnet jeg har brugt? Læs mere om det her og find endnu en opskrift på et hæklet sten cover!

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.