Granny taske

bymami hækle hæklet bedstemorfirkant taske granny square diy gratis opskrift free pattern bag crafternoontreatsbagalongCrafternoontreats har en skøn Bagalong med store granny squares på deres side. En lækker taske med god plads til alt dit garn eller til at tage over skulderen og med på stranden. Jeg blev inspireret af en af mine IG-venner Hege, da jeg så hendes smukke retrolapper blive til en taske. Jeg fulgte ikke Bagalong’en, men improviserede mig frem til et lignende resultat, som jeg er yderst tilfreds med. Mine lapper er hæklet så der ikke er ‘huller’ i firkanterne, de er tætte og tasken behøver derfor ikke nødvendigvis at blive foret.

 

 

DIY

Der er brugt i alt 550g af Drops <3 You No.5, i farverne Lilla, Lyng, Natur og Beige, samt Mørkegrå til bunden.

Firkant

Alle omgange begynder med 3 lm (tæller som 1 stgm)

  1. 12 stgm i en magisk ring
  2. [3 stgm, 1 lm, 3 stgm] (hjørne) mellem to stangmasker, spring over 3 (dette er en stgm-gruppe). Gentag 3x.
    Ved normalt grannymønster ville man hækle i mellemrummet mellem stangmaskegrupperne, men er her hæklet lidt anderledes for at undgå de huller det giver i mønsteret.
  3. 3 stgm ned i toppen af den midterste stgm i stgm-gruppen fra forrige omgang. [3 hstm, 1 lm, 3 hstm] i hjørnet. Gentag 3x.
  4. 3 stgm ned i toppen af den midterste stgm fra forrige omgang, gentag i næste stgmgruppe. [3 hstm, 1 lm, 3 hstm] i hjørnet. Gentag 3x.
  5. –11. Fortsæt på samme vis med 3 stgm  i midterste stgm på stgm-grupperne fra forrige omgang, og [3 hstm, 1 lm, 3 hstm] i hjørnerne.

Lav i alt 5 lapper. Jeg hæklede den ene lap helt ensfarvet mørkegrå, da tasken hurtigt bliver nusset i bunden når man sætter den fra sig.

Montering

Læg den lap du vil have i bunden vrang mod vrang med en af siderne, så maskerne flugter. Hækl 2 fastmasker gennem begge lapper i luftmasken i hjørnet og fastmasker gennem begge maskebuer på hver lap. Slut med 2 fm i hjørnet.
Uden at bryde garnet, lægges nu den næste lap sammen med bunden, vrang mod vrang. Vær opmærksom på ikke at hækle den første lap med. Fortsæt med 2 fm gennem begge hjørner, 1 fastmaske i hver maske gennem begge lapper, 2 fm i hjørnet.
Fortsæt på samme måde med de to sidste sider.
Vend arbejdet og læg den første og den sidste side sammen, denne gang ret mod ret og saml siderne på samme måde som bunden. Bryd garnet når du når til toppen og saml de resterende sider. Husk at samle dem ret mod ret.
Når du har samlet de sidste to sider, skal du ikke bryde garnet, men i stedet hækle kanten (start med en lm, denne tæller ikke med). Hækl 2 fm i hjørnet, 32 fm, 2 i hjørnet. Gentag 3x.

Kant

  1. –5. 1 fastmaske i hver maske (144)
  2. Krydsede stangmasker omgangen rundt.

Hank

  1. Flyt omgangen 6 masker mod hækleretningen og hækl 4 fm. Hækl 80 lm, spring over 32 m på kanten. 40 fm, 80lm, spring over 32 m, 36 fm.
  2. –6. 1 fm i hver maske (304)

Hæft alle ender og sy evt. for i tasken, hvis du vil have den helt tæt.

God hæklelyst!

bymami hækle hæklet bedstemorfirkant taske granny square diy gratis opskrift free pattern bag crafternoontreatsbagalongbymami hækle hæklet bedstemorfirkant taske granny square diy gratis opskrift free pattern bag crafternoontreatsbagalongbymami hækle hæklet bedstemorfirkant taske granny square diy gratis opskrift free pattern bag crafternoontreatsbagalong  bymami hækle hæklet bedstemorfirkant taske granny square diy gratis opskrift free pattern bag crafternoontreatsbagalong

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.