#FMSHopeMandala

Et af de mange mennesker der har krydset min vej på internettet er fantastiske @queen_babs. Hun har, som jeg selv, en kronisk lidelse, men formår at holde hovedet oppe og benene nede, uanset hvad livet byder på. Hun er en kæmpe inspirationskilde med sin enorme vilje og evne til at se det positive alt – og så er hun hamrende kreativ.

Et af hendes mange projekter går på at udbrede viden om usynlige lidelser, som bl.a. fibromyalgi.

Midt i maj garnbomber hun et træ i Sydney, med (i skrivende stund) over 245 hæklede mandalas fra hele verden. Læs mere her. Projektet faldt mig for hjertet, så jeg måtte bare bidrage! Bymami har derfor samlet danske bidrag og der blev sendt happy snailmail afsted til Australien i dag!

bymami hækle hæklet mandala #FMSHopeMandala garnbombe yarnbombing projekt project

Der har på facebook været spurgt til mønster på nogle af de Mandalas jeg har hæklet. Det er bl.a. ‘Summer Mandala’ fra A Creative Being, en købeopskrift, som også kan findes i udgave 5 af Simply Crochet (magasin). Hun har flere gratis anvisninger på flere af slagsen på http://winkieflash.nl/patterns/.

I princippet kan alle runde mønstre bruges, lige fra duge til coasters til tæpper, som bliver til flotte farverige Mandalas med garn i alle regnbuens farver!

Marit fra bloggen https://mjukdesign.wordpress.com har designet en Mandala specielt til dette event, og hun har anvisninger med billeder på flere andre smukke Mandalas.

bymami hækle hæklet mandala opskrift crochet pattern

Starflower Mandala

I processen med at hækle alle de Mandalas, designede jeg min helt egen, som faldt temmelig heldigt ud. Opskriften kommer snart og jeg har besluttet at den bliver gratis, så følg med her på bloggen! Opskriften er lagt på bloggen under Freebies. Du finder den her.

Share:

2 thoughts on “#FMSHopeMandala

  1. Hej.
    Opskriften på dit eget design, er det den der hedder “Starflower Mandala”? 🙂
    Hvor stor tror du den bliver, hvis jeg hækler den med garn til nål 12? 🙂

    • Hej Charlotte,

      ja det er Starflower Mandala, som du finder her.
      Det er et godt spørgsmål, jeg må blive dig svar skyldig. Jeg har lige målt min (den fra blogindlægget), som er hæklet på en 4 eller 4,5 mm nål med Drops Loves You, som er ret tykt ift. almindeligt 8/4 bomuldsgarn. Den første omgang måler 1,5 cm i diameter, hele mandalaen måler omtrent 12 cm i diameter. Hvis du nu hækler den første omgang med en 12 mm hæklenål og måler diameteren, så må du kunne slumpe dig frem til cirka-størrelsen! 🙂
      Jeg håber du kan bruge mit svar,

      venlig hilsen Christine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *