
Med udgangspunkt i en DIY fra Maries Fabrik flyttede denne lille Frøken ind i garnkassen. Men ak, hun havde ingen ører, for jeg kunne ikke beslutte mig: Ører? Ingen Ører? Bamseører? Kaninører??? Der er jo så mange muligheder..
Efter at have spurgt til råds (både på facebook og mine skønne unger) og en uges tid i tænkeboks, fik Frøknen endelig sine ører. Og det kunne ikke være andre end dem, de passer hende på en prik!! Hun er efterfølgende flyttet ud af garnkassen og ind i min store datters seng 🙂