Easy Easter Bunnies

Det er snart Påske og da jeg havde nogle dejlige pasteller liggende har jeg lavet disse nemme påskeharer – til en påskehilsen eller som pynt til påskebordet, hvadenten de er sat på bordkortene eller blot lagt på bordet som pynt! Hvis du har tid og lyst til mere hæklet påske, kan du kaste dig ud i nogle smukke påskeæg af sten Ms. Eni’s søde påskeharer eller denne lille kurv med forårsblomster– ellers er opskriften på de her søde og enkle motiver her. God Hæklelyst!

DET SKAL DU BRUGE
Mayflower Cotton 8 i farverne (1447), (1448), (1452) og (1497)
En 3 mm hæklenål
En nål til at hæfte ender med

SÅDAN GØR DU
I modsætning til mange af mine opskrifter er her angivet hvordan du starter en omgang. Jeg hækler altid kun 2 lm, som tæller for en stangmaske, i begyndelsen af en omgang. 3 lm giver for stort et mellemrum til næste maske og resultatet bliver ikke så pænt. For yderligere detaljer, se billedguiden nederst.

  1. Lav en magisk ring. I ringen hækles 2 lm, 11 stgm. Luk omgangen med en km i bagerste lænke af den 2. lm (12)
  2. 2 lm. I næste maske hækles 2 stgm, vær opmærksom på at du rammer den rette maske! *2 stgm i hver m* 10x i alt, 1 stgm i begge mb på 2. lm (24)
  3. 2 lm, 2 stgm i samme m. Hækl nu et øre således: 6 lm. I 2. lm fra nålen hækles en fm. Hækl 1 fm i hver af de resterende 4 lm. Stik nålen under de to forreste løkker på stgm, slå om og træk igennem. Hækl herefter en stgm i nm, hvor 3. omslåning trækkes igennem alle tre løkker på nålen. 1 stgm i samme m. 1 stgm i nm, hækl endnu et øre: 6 lm. I 2. lm fra nålen hækles en fm. Hækl 1 fm i hver af de resterende 4 lm. Stik nålen under de to forreste løkker på stgm, slå om og træk igennem. Hækl herefter en stgm i samme m, hvor 3. omslåning trækkes igennem alle tre løkker på nålen. 1 stgm til i samme m. 1 stgm i nm, 1 lm, km i samme m. Bryd og hæft enderne.
  4. I en ny farve, slå en luftmaskekæde op med 36 m. Klip garnet, men efterlad en ende til montering. Før nålen gennem hver 4. maske og træk godt til, mens du former løkkerne til en dusk. Sy evt. en gang til den anden vej og monter halen på haren så den er placeret midt i den magiske ring. Hæft den sidste ende på bagsiden og haren er færdig!

Lad mig se dine Bymami makes

Er der noget jeg ELSKER, så er det at se de ting i laver udfra mine opskrifter, for det gør mig helt glad i låget at vide at de opskrifter jeg bruger lang tid på at skrive ned også bliver brugt! Læg jeres billede i en kommentar herunder, del det på Bymamis facebook eller din egen Instagram. Brug meget gerne tagget #easyeasterbunnies og tag også gerne @bymamidk på i teksten eller på billedet – så er du sikker på dit opslag bliver set! Så vi kan inspirere hinanden!

Sponsoreret

Denne artikel indeholder sponsorlinks. Ved at trykke på dem støtter du bymami.dk og hjælper til der fortsat bliver udgivet gratis opskrifter på bloggen. Tak for din hjælp!

Share:

2 thoughts on “Easy Easter Bunnies

  1. Hi Christine,
    I love your bunnies! I made a few of them myself. In my blog of this morning I describe the pattern in Dutch (as you agreed to).
    I think I see a few small mistakes in your English pattern. I’ll write you an email about that.
    Greets and happy easter,
    Hilde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *