Mens vi venter på Forår..

Forleden faldt jeg over 4 ruller stofgarn i lækre friske forårsfarver, og de røg i indkøbskurven med intentionen om at hækle et dejligt tøset tæppe som min mindste kan lege på. Google er min bedste ven når jeg skal finde inspiration og/eller en opskrift at følge. Denne gang fandt jeg dog ikke det jeg ledte efter – og så må man jo lave sin egen opskrift! Den flygtige idé jeg fik, da jeg købte garnet, var noget i retning af en mandala i stor størrelse. Glad og med masser af striber og forskellige teksturer og mønstre. Det færdige tæppe er jeg rigtig godt tilfreds med – og jeg vil gerne dele det med jer!

stofgarn Da både kvaliteten og tykkelsen af stofgarnet og hæklefasthed har stor indflydelse på resultatet, er dette kun en vejledende opskrift. Ruller dit tæppe op i kanten, skal du tilføje nogle masker, hvis det krøller har du for mange og skal enten holde igen med udtagningerne eller trævle en omgang op og hækle lidt færre masker på dén omgang (du skal endelig ikke begynde at tage ind, så er det bedre at du hækler en omgang helt uden udtagninger).

IMG_5755

At købe stofgarn er som at vinde i Lotto, mit garn havde desværre vidt forskellig tykkelse og var spækket med knuder. Jeg talte 7 knuder på en enkelt omgang cirka halvvejs i tæppet. Det kan være lidt af en udfordring, hvis det færdige resultat skal være jævnt og pænt at se på. Knuderne har jeg gemt på bagsiden eller inde i maskerne.

TIP: Hvis garnet pludselig skifter fra tykt til meget tyndt, kan du med fordel hækle to masker sammen!

Alt i alt er stofgarn rimelig samarbejdsvilligt, da det er elastisk og kan trækkes lidt på plads, bare du husker ikke at hækle det alt for stramt.

IMG_5760

ForårsPrinsesseTæppe

Vigtigt: Opskiften angiver for hver omgang en sektion, som så gentages omgangen ud. Alle omgange begynder med 1, 2 eller 3 lm, alt efter den type masker omgangen er hæklet i (1 lm for fm, 2 for hstm, 3 for stgm), disse luftmasker tæller som den 1. maske. Hver omgang afsluttes med en km i 1. maske. Ø80cm ca. Jeg har hæklet med en 12mm nål.

Sådan gør du:
Slå 12 stgm op i en mr.
1 stgm, 1 lm i hver m*
3 stgm sammen, 2 lm om hver lm-kæde*
5 stgm om hver lm-kæde*
1 fm i hver m*
1 v-m, SPO1* (v-masken består af [1stgm, 1 lm, 1 stgm] i samme m) (SPO = spring over[antal])
3 stgm i v-m, 1 lm*
3 stgm i kæden*
1 fm i hver stgm, 1 stgm omkring stammen på midterste stgm fra forrige omg*
1 hstm i hver m*
1 stgm i hver m*
1 fm, 1 lm, SPO1*
3 stgm i kæden, 1 lm*
3 stgm i kæden*
1 stgm ned i den midterste stgm fra forrige omg, 2 lm*
1 fm i stgm, 2 stgm om kæden og ned i 2. og 3.stgm fra forrige omgang.
Tæppet sluttes af med en omgang fm.

IMG_8681 (1)

IMG_5733

Spring Princess Rug bymami hæklet mandala tæppe crochet rug IMG_0672 IMG_5782 IMG_5781

Share:

8 thoughts on “Mens vi venter på Forår..

    • Hej Pia,
      Diameteren er ca. 80cm og der er ca. 900g/120m i hvert nøgle. Jeg købte 4 og har rester nok til en kurv der passer til tæppet 🙂 Der er hvad der svarer til omtrent 2 hele nøgler tilovers.
      Venlig hilsen Christine

  1. Hej
    Super fedt tæppe. Jeg har lokket min Mor til at lave et rundt gulvtæppe i stofgarn til mig. Hvor mange nøgler vil du gætte på der skal til for et tæppe på 3 meter i dater meter.

    • Hej Heidi.
      Sød Mor du har! 🙂 Det er svært at sige helt præcist hvor meget garn du skal bruge, for det kommer an på både mønster og hæklefasthed, samt hvilken nålstr. din mor hækler med. Til dette tæppe brugte jeg de 4 store ruller stofgarn og havde lige nok til kurven også. Men hvis du skal have det så stort som 3m i diameter, skal du nok regne med at bruge en hel del mere, jeg vil skyde på 2-3 ruller mere af hver farve (måske ikke af alle farverne, jeg brugte fx. ikke helt så meget af den pink). Jo større tæppet bliver, jo mere garn bruger du til hver omgang.
      Dog vil jeg anbefale at du køber alt garnet på en gang, især hvis det skal være ensfarvet, da du ikke kan være sikker på at kunne finde samme farve igen på et senere tidspunkt (fordi garnet er et restprodukt). Hvis du køber i en garnbutik, kan du evt. sørge for at lave en aftale med dem om at kunne returnere alle ubrugte nøgler efterfølgende! Det plejer de at være søde til, når man ikke ved præcist hvor meget garn man skal bruge.
      Venlig hilsen Christine

  2. Pingback: #52weeksofmandalas | Bymami

  3. Pingback: Søanemone Tæppe | Bymami

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *