CAL-hvad-for-noget?

En CAL (Crochet A Long) er en opskrift der kommer i mindre bidder. Nogle er store og løber over lang tid, andre er små og nogen er hemmelige, så man ikke ved hvad det er man hækler på. Andre igen er annonceret i god tid så flest muligt har set det og har mulighed for at være med.
 
Der er flere flotte CAL’s i gang i øjeblikket, så mange faktisk, at jeg ville ønske der gik 48 timer på et døgn..
Jeg hækler selv med på Cypress Textiles Vibrant Vintage CAL, et vidunderligt smukt tæppe, som for en gangs skyld bliver til mig selv! CAL’en løber over 32 uger og er yderst overkommelig med kun to lapper om ugen:
img_0627-1
DROPS kører lige nu med en 18 uger lang MysterieCAL, The Meadow:
Eller hvad med Mandala Madness CAL fra Crystals and Crochet:
ms part 3
Og selvfølgelig Scheepjes CAL Last Dance on the Beach, som i år er til ære for mesterbloggeren, nu afdøde Marinke ‘Wink’ Slump fra A Creative Being. Denne CAL var det sidste hun arbejdede på inden hun på tragisk vis tog sit eget liv. Et smukt tæppe, som er færdiggjort af hendes venner:10406867_537354826442764_8785978280702266737_n
Der findes mange flere CAL’s derude, mange af de tidligere års ligger også til fri afbenyttelse, så find en du kan lide og spring ud i det – det er sjovt og yderst motiverende at følges med en masse andre garnglade hæklere!!

CAL

CAL eller Crochet-A-long: En større gruppe mennesker der hækler efter samme opskrift samtidig.

Opskriften er oftest delt op i bidder, der bliver udgivet hen ad vejen, som fx. en gang om ugen, så alle kan følge med uagtet hæklefærdigheder..

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *